4 indretningstips: Sådan får du det flotteste køkken
Vi bruger meget tid i køkkenet – det er et uundværligt rum. Og det vigtigste i køkkenet er selvfølgelig køleskabet, ovnen, skabene og bordene. Og netop af den grund er der mange, der glemmer at køkkenet også er et sted, som man kan indrette og gøre personligt og hyggelig på mange forskellige måder. Har dit køkken også brugt for lidt ekstra kærlighed på indretningsfronten? Så læs med her! Når køkkenet er mere farverigt, personligt og indbydende, så bliver det hurtigt sjovere at stå derude og lave mad – også selvom dagen har været lang og sofaen kalder.
Grimt køleskab? På med magneterne!
Du kan hurtigt og nemt gøre et grimt køleskab til en personlig og sjov opslagstavle ved at hænge postkort, billeder, sedler og sjove magneter op. Eller gør det praktisk ved at laminere dine mest brugte opskrifter og hæng dem op.
Vil du hellere investere i et nyt og pænere køleskab? Undersøg dine lånemuligheder hos consumer loans, hvis du får brug for et lån.
Lad kogebøger og tedåser stå fremme
Hvorfor skal alting absolut gemmes væk bag skabslåger? Dine fine te- og kaffedåser, dine kogebøger, glas med kerner, gryn og mel, krukker med køkkenudstyr – alt sammen fine ting, som ikke bare er praktiske at have stående fremme, men også pynter og gør dit køkken lidt ekstra lækkert. Så frem med det – hæng eventuelt nogle hylder op, så dine dåser, glas og bøger både bliver lettilgængelige og dekorativt vægpynt.
Vægpynt har også en plads i køkkenet
Køkkenet behøver ikke kun at være et funktionelt rum. Det må også gerne være et pænt rum, hvor dit yndlingsmaleri hænger, og hvor nipsgenstande og planter kan pryde på hylder og i vindueskarme. Så længe du ikke stiller den sarte plante lige ved siden af ovnen, eller din mest elskede porcelænsvase lige ud for en skabslåge, så er der ingen grund til at lade være med at give den gas med pynt og detaljer, som vil gøre køkkenet både indbydende og unikt.
Skru op for farverne
Køkkener er ofte meget neutrale og ens i farverne – det er de færreste, der tør at vælge køkkenskabe og borde i vovede farver. Men derfor behøver køkkenet ikke bare at være hvidt eller gråt – du kan f.eks. male en væg eller to i en anden farve, have lidt forskelligfarvede duge til spisebordet, eksperimentere med nogle farvede lamper over køkkenbordene, finde et vildt gulvtæppe frem eller andet.