En begivenhedsrig uge hos World Wide Workers

 Efter påsken var der lagt i kakkelovnen til mange spændende aktiviteter hos World Wide Workers A/S

 

To nye projektchefer

Ugen startede med første dag for virksomhedens nye projektchef Kim Jacobsen. Kim kommer til World Wide Workers efter en årrække i diverse lederstillinger hos Semco Maritime, og har bred erfaring med hydraulik, projekt- og mandskabsplanlægning, stål, HSE og ventilation. Hos World Wide Workers vil det i særlig grad blive Kim kompetencer indenfor projektplanlægning og mandskabsstyring, fortæller direktør og ejer Simon Øland:

”Kim skal fungere som vores centrale mandskabskoordinator. Vi har haft lidt udskiftning i vores projektchefer, og Kim har de helt rigtige kompetencer indenfor det felt, som vi glæder os meget til at trække på. Kim skal sikre, at vi får mest muligt ud af vores dygtige medarbejdere og at de forskellige projektchefer får tildelt de medarbejdere med præcist de kompetencer, de har behov for. Vi ser frem til at blive styrket indenfor mandskabsstyringen, så vi kan få skabt en bedre intern kommunikation med vores medarbejdere og så vi kan styrke vores evne til at modsvare kunders behov hurtigere og bedre.”

 

Ansættelsen af Kim Jacobsen følger i hælene på ansættelsen af projektchef Rune Bertelsen, som trækker på sin store erfaring som rejsemontør.

 ”Rune har fået en rolle som en mere udførende projektchef, idet hans styrker ligger i at får startet et projekt godt op og være med som en del af teamet. Rune har lang erfaring som formand og supervisor ude i marken, men tager hos os springet om på den anden side af skrivebordet. Det er en stor fordel for os at have en projektchef på holdet med en stor praktisk forståelse, som også er klar på at kaste sig ud i arbejdet ude i marken. Det giver os en stor grad af fleksibilitet og gør os i stand til at have en meget tæt styring på kritiske projekter. ” beretter Simon Øland.

 

Succesfuld Audit

Ugen sluttede med lige så meget fart over feltet, som den begyndte. Fredag havde World Wide Workers besøg af Avancert – Selskab for certificering. Her var målet at gennemføre en succesfuld, opfølgende audit på virksomhedens tre certificeringer:

Og missionen lykkedes! med positive tilbagemeldinger fra de besøgende auditorer, som ikke havde nogle anmærkninger. Det blev til et par gode ideer og forbedringsforslag, som virksomheden ser frem til at arbejde videre med.

 ”Vi er rigtig tilfredse med resultatet af auditten og glade for, at vi kunne opgradere til ISO9001:2015 standarden. De ansvarlige medarbejdere har ydet en kæmpe indsats. Det er vigtigt for os, at vi bliver ved med at arbejde med samt udvikle vores kvalitetsstyring, vores svejseledelse og forhold omkring bygningsstål og CE-mærkning, så vi kan yde en god og ensartet service til vores kunder,” afslutter en tilfreds direktør.

 

Selvom uge 16 kun var fire dage lang, var der altså plads til rigtig mange aktiviteter – alle som en positiv tilføjelse til World Wide Workers.